Veganske æbleskiver

MED LÆKKERT FYLD AF BANAN

Og husk på, at hvis du ikke har lyst til selv at stå og lave æbleskiver, kan du booke vores æbleskivevogn og så kommer vi og serverer til dit julearrangement.

UDSTYR

Æbleskivepande, 1 skål, blender eller el-piskeris, en ske eller noget til at hælde dejen på panden (se TIP), strikkepind/ spisepind til at vende med

TID

Beregn 10 min til tilberedning af dejen, hviletid på 20 min og ca 30 min til at bage dem i
Tid i alt – en lille time

ANTAL

ca. 30 stk. afhænging af størrelsen på hullerne i panden

Ingredienser til 30 stk. :

—————————————

  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk reven citronskal (øko)
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk vaniljepulver eller korn fra 1 stang
  • 100 g kokossukker
  • ¼ tsk salt
  • ca 3 dl havremælk eller anden plantemælk
  • 2½ dl soya-yoghurt uden smag
  • 2 – 3 bananer i skiver (der skal en skive i hver)
  • Lidt kokosolie til stegning

Tilsæt selv dine egne favoritsmage til dejen – f.eks. kardemomme, kanel eller hvad du nu har lyst til

veganske-aebleskiver

Sådan gør du :

—————————————

1. Bland alle tørre ingredienser godt sammen i en skål

2.  Tilsæt plantemælk og soyayoghurt til ad gangen i melblandingen og pisk det godt med en elpisker eller i en blender. Dejen skal være uden klumper og helt glat.

3. Lad dejen stå på køkkenbordet og hvile i. 20 minutter

4. Skræl bananerne og skær dem ud i 1 cm tykke skiver.

5. Varm en æbleskivepande godt op og hæld 1 tsk kokosolie i hvert hul.

6. Fyld hullerne ¾ op med dejen læg en bananskive i og bag æbleskiverne ved jævn varme til de danner skorpe og har fået en lysebrun farve

7. Vend dem med en “pind” hele tiden, så de bliver jævnt gennembagt.

Læg de færdigebagte æbleskiver i et fad i ovnen på 100 grader til alle er bagt, så de alle bliver serveret lune

Server dem f.eks med:

—————————————

Friske blåbær eller jordbær, jordbærsyltetøj, flormelis

TIP !

Hvis du vil have æbleskiverne helt runde, så kan du komme lidt ekstra dej på når du vender dem. På den måde udfylder du det hul, der ellers kan komme når de vendes.

Sådan gør du:
Hav lidt dej parat i en sprøjtepose eller i en rengjort ketchupflaske e.l med stor tud og fyld ekstra dej på den øverste del af æbleskiven lige før du skal vende dem. Vend så den ubagte dej med ekstra fyld kommer i bunden og bliver bagt. På den måde bliver æbleskiverne helt runde og fyldige.

Se også opskrifter på