Æbleskiver uden kærnemælk
Laktosefri og fyldt med smag og konsistens
Og husk på, at hvis du ikke har lyst til selv at stå og lave æbleskiver, kan du booke vores æbleskivevogn og så kommer vi og serverer til dit julearrangement.
UDSTYR
Æbleskivepande, 2 skåle, blender eller el-piskeris, dejskraber/ske, noget til at hælde dejen på panden (se TIP), strikkepind/kødnål/ spisepind til at vende med
TID
Beregn 15 min til tilberedning af dejen og ca 45 min til at bage dem i
Tid i alt – ca 1 time
ANTAL
ca. 30 stk. afhænging af størrelsen på hullerne i panden
Ingredienser til 30 stk. :
—————————————
- 250 g hvedemel
- 1 tsk reven citronskal (øko)
- ½ tsk natron
- 1 spsk sukker
- ¼ tsk salt
- ca 4 dl havremælk
- ca 1½ dl soya-yoghurt uden smag
- 3 æg
- 50 g smeltet smør
- Lidt smør eller palmin til stegning
Tilsæt dine egne favoritsmage til dejen – f.eks. vanille, kardemomme, kanel eller hvad du nu har lyst til. Der kan også puttes et lille æblestykke eller æblemos i midten når man bager.
Sådan gør du :
—————————————
1. Hæld havremælk, soya yoghurt, afkølet smeltet smør, æggeblommer og øvrige ingredienser i et blenderglas, undtagen æggehviderne. Blend alt i 2 min – eller pisk alle ingredienser til en tyk jævning og lad dejen hvile i 20 minutter på køkkenbordet
2. Kom æggehviderne i en ren og tør skål og pisk dem helt stive og hvide.
3. Vend forsigtigt de piskede æggehvider i dejen lidt ad gangen ind – det er vigtigt at luften ikke bliver slået ud, da æbleskiverne dermed bliver falde og kompakte. Så brug en dejskraber eller en ske til opgaven – ikke et piskeris!
4. Smelt fedtstoffet til bagningen i en kasserolle
5. Varm en æbleskivepande godt op og hæld 1 tsk smeltet fedtstof i hvert hul.
6. Fyld hullerne ¾ op med dejen og bag æbleskiverne ved jævn varme til den danner skorpe. Hvis du vil have et lille æblestykke i, så er det nu du gør det. Dejen hæver lidt op og danner nærmest en bue over hullet.
7. Vend dem med en “pind” så snart de har dannet skorpe og er lysebrune. Vend dem hele tiden, så de bliver jævnt bagt.
Læg de færdigebagte æbleskiver i et fad i ovnen på 100 grader til alle er bagt, så de alle bliver serveret lune
Server dem f.eks med:
—————————————
Lemon curd, appelsinsyltetøj, æblemos
TIP !
Hvis du vil have æbleskiverne helt runde, så kan du komme lidt ekstra dej på når du vender dem. På den måde udfylder du det hul, der ellers kan komme når de vendes.
Sådan gør du:
Hav lidt dej parat i en sprøjtepose eller i en rengjort ketchupflaske e.l med stor tud og fyld ekstra dej på den øverste del af æbleskiven lige før du skal vende dem. Vend så den ubagte dej med ekstra fyld kommer i bunden og bliver bagt. På den måde bliver æbleskiverne helt runde og fyldige.