OPSKRIFTER PÅ
ÆBLESKIVER
sådan laver du
Hjemmelavede æbleskiver
Og husk på, at hvis du ikke har lyst til selv at stå og lave æbleskiver, kan du booke vores æbleskivevogn og så kommer vi og serverer til dit julearrangement.
Duften af de søde æbleskiver breder sig i juletiden og skaber en stemning af julehygge. Helt friskbagte og stadige lune – mums det er lækkert!
Men hvis du ikke kan vente på at få SweetStreet ud, så kan du skabe julehyggen derhjemme med ganske få redskaber og en lille halv times arbejde.
Hvad serverer man til æbleskiver ?
Mulighederne er mange. Hos SweetstotheStreets serverer vi dem med et herligt udvalg af toppings. F.eks. nutella og knuste pebernødder, flødeskum fusioneret med ingefær og kanel og toppet med hjemmelavet saltkaramel og mandler.
Man kan lave æbleskiver både med og uden kærnemælk, de kan også laves veganske uden æg og mælk eller helt glutenfri og laktosefri – så alle kan komme med til bords!
De kan også tilsættes grøntsager og komme med i madpakken eller spises som en sund aftensmad. Herunder har vi samlet nogle af vores farvorit opskrifter, som du nemt kan lave i dit eget køkken.
Længere ned på siden kan du også læse mere om det udstyr du skal bruge for at lave de skønne æbleskiver – f.eks en æbleskivepande
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om æbleskiver
Hvorfor hedder det æbleskiver?
Det bliver de kaldt fordi man tidligere dyppede en skive æble i mel og æg og bagte det i smør på en pande. I dag er opskriften ændret og der er sjældet æbler i trods navnet. Du kan læse hele den spændende historie om det på bloggen.
Hvordan laver man runde æbleskiver?
Panden skal have en høj temperatur, men ikke så høj at den branker æbleskiverne. Når det det bobler i kanten af dejen og æbleskiverne har fået lidt skorpe, så skal de vendes 1/4 omgang.
Hav dej parat i en sprøjtepose og fyld ekstra dej på den øverste del af æbleskiven. Vend igen, så den ubagte dej kommer i bunden og bliver bagt. På den måde får du helt runde og fyldige æbleskiver.
Hvor mange æbleskiver pr. pers?
Hellere for mange end for lidt, men hvis du beregner 4-6 stk pr person så går de fleste glade fra bordet. Og de er også gode dagen efter.
Hvor lang tid kan en æbleskivedej holde sig?
Det afhænger lidt af opskriften – men ca. 2- 3 dage på køl. Men hvis der f.eks. skal stiftpiskede æggehvider i, så er det ikke en god ide at tilsætte dem før du er klar til at bage.
Hvad kan man spise til æbleskiver?
Der er masser af muligheder ud over den klassiske med flormelis og syltetøj. Prøv f.eks en appelsinsauce, flødeskum blandet med kanel og ingefær, friske bær, karamelsauce…..
Kan man fryse æbleskiver?
Man kan sagtens fryse hjemmelavede æbleskiver hvad enten du gerne vil være i god tid eller der skulle være nogle tilovers – de kan fryses i 3 mrd.
Hvor lang tid skal frosne æbleskiver have i ovnen?
Start med at forvarme ovnen til 210 grader i varmluftsovn eller 230 grader i en alm ovn
- Læg æbleskiverne i ét lag på en bradepande beklædt med bagepapir eller i et ovnfast fad
- Tildæk de frosne æbleskiver med et lag sølvpapir
- Varm æbleskiverne i ovnen i 15 minutter
- Fjern sølvpapiret og giv æbleskiverne fem minutter mere
Hvordan opvarmer man optøede æbleskiver?
Start med at forvarme ovnen til 210 grader i varmluftsovn eller 230 grader i en almindelig ovn
- Læg æbleskiverne i ét lag på en bradepande beklædt med bagepapir eller i et ovnfast fad
- Tildæk æbleskiverne med et lag sølvpapir
- Varm æbleskiverne i ovnen i 10 minutter
- Fjern sølvpapiret og giv æbleskiverne fem minutter mere
Æbleskivepande & andet udstyr
Det skal du bruge
Pande til at bage æbleskiver
Den absolut bedste pande til at bage æbleskiver i er lavet af støbejern, da varmen fordeles bedst og du ikke behøver at bruge så meget smør. De findes i mange størrelser og har fra 7 huller og opefter. Så er det bare at beslutte sig for hvor mange lækkersultne munde der skal mættes.
Piskeris
Om det skal være et elektrisk eller et håndpiskeris er en temperament sag, men der skal piskes en del når der laves æbleskivedej.
I nogle opskrifter skal æggehviderne piskes stive i en skål for sig før de forsigtigt vendes med resten af dejen. Det giver gode muller med et hånd piskeris!
Så find din yndlingsopskrift og se hvad du skal bruge for at få det perfekte resultat.
Andet udstyr
Det er også godt at have en sigte, en skål, et målebæger, en vægt, et deciliter mål eller sprøjtepose (se TIPS) til at hælde dejen op i hullerne i panden med, samt et par strikkepinde eller spisepinde til at vende æbleskiverne med. Og så en flot skål eller fad til at servere de lune lækre sager i.
TIPS – du kan rengøre en tom ketchupflaske e.l. med stor tud grundigt og bruge den til at hælde dejen op med. Det er noget nemmere end en sprøjtepose, da dejen er ret flydende.